Den store guide til buffet-restauranter i Aarhus

Udgivet af Jan Kaczmarek

Savner du – lige som jeg – også en ordentlig oversigt over buffet-restauranter i Aarhus, så er du kommet til det rette sted. Her på redaktionen elsker vi at teste nye spisesteder – specielt i Aarhus, da vi bor meget tæt på byen. Og endnu mere, så elsker vi en god buffet-restaurant, hvor du bare kan tage løs af maden. Da jeg gang på gang bliver skuffet over at besøge hjemmesider, der efter sigende har en fuld oversigt over buffet-restauranter i Aarhus, har jeg bestemt mig for, at KitchenGuide.dk skal have sin egen oversigt.

Annoncer

Denne guide bliver løbende opdateret, og du er hjertens velkommen til at hjælpe med i forhold til rettelser og tilføjelser, så dette bliver den bedste ressource for dig og mig, der altid gerne vil have adgang til den mest suveræne liste over spisesteder, der tilbyder buffet i Aarhus. Læs mere nede i bunden af denne side, hvor der står, hvordan du kan hjælpe. På forhånd tak, og jeg håber, du ellers finder denne side hjælpsom, og hvis du gør, må du meget gerne dele den med venner, familie og bekendte på Facebook, Twitter, Google+ eller hvor du nu ellers socialiserer dig på nettet.

Annoncer

Bemærk, at du ikke finder åbningstider på denne side. Dette skyldes, at restauranter godt kan finde på at ændre åbningstiderne, og derfor vil jeg ikke skrive dem her, da jeg ikke vil angive forkerte og misvisende oplysninger. Ring til eller tjek hjemmesiden for den pågældende restaurant for at vide mere om åbningstiderne.

Google Maps-kort over buffetrestauranter


Vis Buffet-restauranter Aarhus på et større kort

Flammen

Dansk

KitchenRank: 9
Karakter: 9

Restaurant Flammen i Aarhus – som også findes i byerne Kolding, Vejle og Odense – er en buffet-restaurant, der tilbyder ti forskellige slags kød. Specielt, hvis du er kødelsker, så er restauranten helt sikkert et besøg værd. Restauranten er pæn og har en hyggelig atmosfære, og maden super til prisen – også hvis du ikke er kødelsker.

Oplysninger

Toldbodgade 16
8000 Aarhus C
Tlf. 35 26 63 64
restaurant-flammen.dk

Valhalla

Dansk

KitchenRank: 6
Karakter: 6

Valhalla tilbyder masser af forskellige retter ad libitum. Der er godt med plads, og det ligger inde i hjertet af Aarhus, lige ved åen, hvor du har hurtig adgang til butikker, caféer og meget mere.

Åboulevarden 35
Tlf. 86 13 27 47
8000 Aarhus C
valhalla-aarhus.dk

Italia

Italiensk

KitchenRank: 7
Karakter: 7

På trods af det knap så kreative – dog sigende – navn, er Restaurant Italia i Aarhus et hyggeligt spisested med mange forskellige italienske specialiteter. Stedet er ikke fantastisk stort, men det er pænt og bærer rent dekorativt præg af det italienske. Stedet ligger meget tæt på Skolebakken st. – så er du med tog til eller fra Aarhus, er det perfekt.

Oplysninger

Åboulevarden 9
8000 Aarhus C
Tlf. 86 19 80 22
italia-aarhus.dk

China Wok House

Kinesisk

KitchenRank: 7
Karakter: 7

Er du inde i Aarhus for at shoppe eller er du bare tæt på banegården med en sulten mave, er China Wok House bestemt et besøg værd. De har et pænt udvalg, og specielt deres krydrede kød er rigtig lækkert. Dette er i skrivende stund den kinesiske restaurant med buffet, som KitchenGuide.dk’s redaktion foretrækker.

Oplysninger

Sønder allé 9
8000 Århus C
Tlf. 86 12 69 23
chinawokhouse.dk

Chili Hotpot

Kinesisk

KitchenRank: 8
Karakter: 8

Chili Hotpot tilbyder – og åbenbart som den eneste restaurant i Skandinavien – konceptet hotpot. Hotpot er en speciel ret fra Kina, også kaldet kinesisk fondue, men hvor du koger råvarerne i en gryde. Ud over den ellers udmærkede buffet, får hvert bord en gryde, hvor alt lige fra kød til friske, sprøde grøntsager kan koges. Et helt unikt og meget spændende koncept, som du altså ikke finder andre steder i hele Skandinavien (jf. Chili Hotpots hjemmeside).

Ny Banegårdsgade 45
8000 Aarhus C
Tlf. 86 17 19 19
chilihotpot.dk

Oplysninger

Great Wall

Kinesisk

KitchenRank: 7
Karakter: 7

Den kinesiske restaurant Great Wall ligger tværs over på den anden side af Aarhus banegård. Selve stedet er på 1. sal, og får du dig et bord ved vinduet, kan du nyde udsigten ud til de travle aarhusianere, alt mens du mæsker dig i god kinesisk mad. Udvalget er ikke særligt stort, og deres buffetskåle med mad er ret små, hvilket godt kan resultere i, at du skal vente på en opfyldning. Til gengæld smager det udmærket, og deres and med sprødt skind kan varmt anbefales.

Oplysninger

Banegårdspladsen 2
8000 Aarhus C
Tlf. 86 12 33 98
greatwall.dk

Lotus

Kinesisk

KitchenRank: 5
Karakter: 5

En rimelig buffet med alt godt fra det kinesiske køkken. Restauranten har desuden en lille forhal, hvor man kan sidde i sofaerne og hygge sig med et glas vin.

Oplysninger

Frue Kirkeplads 1
8000 Aarhus C
Tlf. 86 12 65 33
restaurantlotus.dk

Hvorfor vælge en buffet-restaurant

Der er faktisk flere fordele ved buffet-restauranter, end man skulle tro.

  1. Mad med det samme: Du kan som regel have mad på tallerkenen efter få minutter, da du ikke skal vente på, at maden bliver færdig. Du slipper for de normale ventetider.
  2. Stort udvalg af mad: Du kan typisk vælge mellem mange forskellige retter. Selv, hvis du er meget kræsen, burde der være noget i buffeten, du kan lide. Og så kan du med god samvittighed prøvesmage lidt af det hele, frem for kun at fylde tallerkenen med en kedelig portion kartofler med sovs gang på gang.
  3. Ad libitum: Du kan spise alt det, du vil, og dermed gå glad og mæt hjem. Alle buffet-restauranter har en tidsbegrænsning på, hvor lang tid buffeten er gældende, og for dem, der ikke har det, slutter det selvfølgelig, når stedet lukker.
  4. Det er billigt: Prisen er muligvis den største faktor. Generelt er det meget billigere at spise på buffet-restaurant i forhold til at spise på en normal restaurant. Og jo mere, du spiser, jo mere sparer du. Jo flere mennesker, I er, jo mere sparer I. Derfor er det også perfekt med et buffet-spisested for en større forsamling mennesker – hvad enten det er med familien, vennerne eller firmaet.

Er der andre fordele, du umiddelbart mener, ikke bliver listet her, er du meget velkommen til at lægge en kommentar.

Anmeldelser, rettelser, tilføjelser m.m.

Har du kommentarer, en anmeldelse, rettelser, tilføjelser eller andet på hjerte, kan du lægge en kommentar herunder eller kontakte KitchenGuide.dk direkte på mail – kontakt@kitchenguide.dk – eller pr. telefon på 31 20 29 06.

Jeg håber, du har kunnet bruge denne side, og hvis du synes, den er brugbar, må du meget gerne dele den med dine venner på Facebook, Twitter, Google+ eller hvor du ellers befærder dig.

På forhånd tak og god appetit!

Den store guide til buffet-restauranter i Aarhus, 10.0 out of 10 based on 4 ratings
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 10.0/10 (4 votes cast)

Jan Kaczmarek

Redaktør på KitchenGuide.dk - Jan er madelsker og køkken-nørd. Han elsker at eksperimentere i køkkenet og afprøve forskellige spisesteder landet rundt - specielt i Aarhus, hvor han holder til, og i København, hvor han er opvokset. Derudover er han stor tilhænger af stenalderkost.. Læs mere om Jan her

Vind AQVIA-sodavandsmaskine i gratis konkurrence

Kommentarer

  1. Nikoline

    Restaurant ‘Ankara’ tilbyder også dette lækre koncept med buffet. Dog minder deres mad enormt meget om “China Work House” da de selv står og tilbereder kød og grønsager. Prisen er også en smule højere end China Work House, men de tilbyder god service og lækre råvarer!

    :-)

  2. Jan Kaczmarek

    Hej Nikoline

    Den havde jeg helt glemt! Og jeg har ellers spist derinde.

    Jeg kan dog ikke lige forstå, hvordan du overhovedet kan sammenligne Restaurant Ankara, som er tyrkisk mad, med China Wok House, som er kinesisk mad :D

    Jeg kommer ikke til at opdatere denne artikel lige foreløbig, så lige min beskedne vurdering af Ankara:

    Ankara har for mit vedkommende – desværre – været en skuffende oplevelse. Udvalget er meget begrænset, og mit indtryk af denne buffe-restaurant har været så dårligt, at jeg åbenbart helt har glemt at tage den med i denne artikel.

    Jeg vil dog sige, at det altså er noget tid siden, jeg har spist der, og spisesteder ændrer sig med tiden. Derfor synes jeg, at man skal prøve at give stedet en chance – specielt, hvis man er til tyrkiske specialiteter.

  3. Clemens Riewerts

    Ankara findes ikke mere og det er nok også godt det samme eftersom at sidste gang jeg spiste der gav alene lugten af maden mig en dårlig mavefornemmelse….. de havde fået både en, to og tre chancer for meget hos mig.

    På samme adresse ligger der i dag Lee’s Restaurant som rigtigt nok har lidt lighed i konceptet med China Wok House men dog langt fra den samme kvalitet.

    Anbefales kan der dog at redaktionen gør sig den umage at komme op på Jægergårdsgade og prøver buffeten på Stromboli som er en italiensk/græsk buffet af kvalitet der aldrig skuffer.

  4. mogens

    Kan slet ikke lige forstå sammenligningen mellem wok house og Le’s, da le’s er flere klasser bedre end wok house. Jeg kommer en de lud og spise frokost i århus, og har ikke sat mine ben hos wok house, siden Chili hotpot og le’s er kommet til, dertil er maden simpelthen for ringe. Kommer dog også jævnligt på Stromboli

Læg en kommentar