KitchenTest: Test af sodavandsmaskinen SodaStream Crystal

Udgivet af Jan Kaczmarek

SodaStream Crystal er en anderledes sodavandsmaskine – så anderledes, at den faktisk slet ikke ligner en sodavandsmaskine. Men hvad kan den, som de andre ikke kan? Ser den bare smart og futuristisk ud, eller kan den også levere varen?

Annoncer

SodaStream Crystal

Smart og spacey

Fed ser den ud, og den dertilhørende flaske, som i Crystals tilfælde ikke er en normal plastflaske, men en glaskaraffel, gør den ekstraordinær. Den er eksklusiv, og den passer godt til køkkenet, der er lidt anderledes, men stadig moderne.

Den cooleste feature ved SodaStream Crystal er lyden, der kommer, når du skal have den brusende flaske med danskvand ud af maskinen. Efter, du har aktiveret åbningsmekanismen, åbner den nærmest af sig selv, mens en lyd, der kunne minde om et rumskib eller et frostkammer, der bliver åbnet, træder frem. Det giver den helt bestemt karakter, men er det nu også grund nok til at købe den?

Lille flaske og lidt småproblemer

Flasken er flot, og går du ekstra op i det visuelle, er den fin – men desværre er den lille, eller dvs. mindre end plastflasken til de andre SodaStream-maskiner. Dette betyder også, at den ikke er kompatibel med SodaCaps.

Derudover, skal der meget lidt til, inden det sprøjter med vand, og vandet synes at sprøjte både oppe- og nedefra. Den har en vandbakke til at samle vandet op, men da den ikke kan tages ud af maskinen, kan det godt blive noget vandgriseri.

Opsamling af fordele og ulemper

  • Laver en virkelig cool “space”-lyd, når den bliver åbnet
  • Stilrent og anderledes design
  • Pæn glaskaraffel i stedet for plastikflaske, men den er for lille
  • Drypper og spilder meget vand, hvis anvendt forkert
  • Ingen udtagelig vandbakke

Konklusion

Vi er meget imponerede over den futuristiske lyd, og den pynter fint, men rent funktionelt lever den ikke op til vores forventninger om en god danskvandsmaskine. Desværre. Passer du på med ikke at give den for meget gas (kulsyre), og insisterer du på at have en sådan type køkkenapparat, og, har du heller ej behov for at have masser af danskvand, kan den lige godkendes.

Crystal, du får en femmer … og var det ikke for de audiovisuelle fordele, ville du få betydeligt lavere.

KitchenRank: 5
Karakter: 5

Se flere anmeldelser

Gå ind på vores underside KitchenTest, hvor du kan finde anmeldelser af køkkenudstyr og andre sodavandsmaskiner.

KitchenTest: Test af sodavandsmaskinen SodaStream Crystal, 7.5 out of 10 based on 2 ratings
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 7.5/10 (2 votes cast)

Jan Kaczmarek

Redaktør på KitchenGuide.dk - Jan er madelsker og køkken-nørd. Han elsker at eksperimentere i køkkenet og afprøve forskellige spisesteder landet rundt - specielt i Aarhus, hvor han holder til, og i København, hvor han er opvokset. Derudover er han stor tilhænger af stenalderkost.. Læs mere om Jan her

Vind AQVIA-sodavandsmaskine i gratis konkurrence

Læg en kommentar