Udstillingsmodeller: Udstillings-hvidevarer til bl.a. køkkenet

Udgivet af Jan Kaczmarek

At finde udstillingsmodeller til salg i form af hvidevarer såsom emfang, emhætter, ovne, køleskabe, frysere samt vaskemaskiner, tørretumblere eller opvaskemaskiner osv. er ganske smart, idet der er penge at spare. Der er ikke mange, der ved, at man kan finde billige udstillings-hvidevarer, og det er jo blot til fordel for dig, der har tænkt lidt ud af boksen så at sige. Der er absolut ingen skam i at spare penge på disse ting taget i betragtning af, at de blot har stået til udstilling og slet ikke er blevet brugt.

Annoncer

I denne artikel bliver der gennemgået, hvordan du finder udstillingsmodeller til hjemmet.

Selvom, vi hos KitchenGuide stort set kun fokuserer på køkkenet – deraf navnet på hjemmesiden – vil du her også finde råd til at finde alle slags hvidevare-udstillingsmodeller, og altså ikke udelukkende dem, der kan puttes ind i et køkken.

Annoncer

Du kan med fordel også læse vores artikel om udstillingskøkkener til salg. Her kan du nemlig også finde billige hårde køkken-hvidevarer og køkkenelementer.

Udstillingsmodeller og udstillings-hvidevarer

Der er gemt guld derude. Det gælder blot om at lede de rigtige steder.

Start med de fysiske butikker

Elgiganten, Skousen, Punkt1 og du kender sikkert mange flere. Deres mange butikker bugner med udstillings-hvidevarer til salg, som med lidt god overtalelse og en portion held kan blive dine til en billig pris.

Glem alt om at besøge deres respektive hjemmesider. Gå direkte til de fysiske butikker, og forbered dig på at finde snakketøjet frem. Det vil heller ikke være fordelagtigt at ringe ind til dem. Det er bare altid bedst at snakke en til en i sådan en situation, hvis du skal have fat i sådan en såkaldt demo-model eller demonstrations-model af en hvilken som helst vare.

Tip: Tjek også Bilka

Gode hjemmesider

KTB Køkken- & Bademiljø – På denne underside på ktbkoekken.dk finder du af og til billige udstillingsmodeller. Har du god tid, kan du løbende tjekke deres side for at se, om den skulle være blevet opdateret med netop det, du søger.

Hvidevareoutlet.dk – Som du kan se, hvis du følger linket ind til Hvidevareoutlet.dk, sælger de meget billige hvidevarer og sågar også køkkenudstyr og andre spændende sager til hjemmet. Grunden til, at de kan sælge det så billigt, er fordi, de sælger varer, der har fået fragtskader, emballageskader, udstillingsmodeller, brugte varer samt forkerte bestillinger fra kunder, der har leveret varen tilbage. Dette kan du udnytte til din fordel.

Har du et tip?

Kender du til andre gode hjemmesider, hvor disse ting sælges – eller et fif? Læg en kommentar herunder og giv dit besyv med, så vi kan få alle gode råd på bordet.

Udstillingsmodeller: Udstillings-hvidevarer til bl.a. køkkenet, 10.0 out of 10 based on 2 ratings
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)

Jan Kaczmarek

Redaktør på KitchenGuide.dk - Jan er madelsker og køkken-nørd. Han elsker at eksperimentere i køkkenet og afprøve forskellige spisesteder landet rundt - specielt i Aarhus, hvor han holder til, og i København, hvor han er opvokset. Derudover er han stor tilhænger af stenalderkost.. Læs mere om Jan her

Vind AQVIA-sodavandsmaskine i gratis konkurrence

Læg en kommentar